Skolekoncerter

Vi tilbyder skolekoncerter med STAMP og BODYPERCUSSION

Vi har turneret i mange år og spillet på de fleste danske skoler. Vi har også lavet skolekoncerter i både Norge og Sverige.

Bodypercussion

Musik spillet på kroppen!
Det er hvad Bodypercussion´s nye skolekoncert byder på.

Bodypercussion er en ny slags stomp, men i stedet for at bruge ”skøre” percussioninstrumenter, bruger man kroppen som percussion. Kombinationen af disse lyde kan få en krop til at lyde som et helt trommesæt!
Lydene frembringes på forskellig måde, dybe lyde kan laves ved at slå på brystkassen, høje lyde ved at knipse med fingrene, lårene og knæene har forskellige lyde, en hul klang fås fra kinder og isse, man kan gnide hænderne mod hinanden og lave lyde med munden. Eller skøre indslag med velcro-luk, lynlås, human beatbox, beklædning … ja alle lyde fra kroppen – og selvfølgelig får børnene også lejlighed til at prøve bodypercussion under koncerten.
Vores show forstærkes ved hjælp af forskellige typer mikrofoner , så selv de mindste kropslyde når helt ned bagest i salen. Showet et opbygget på en meget underholdende måde af folkene bag det populære ”Stamp – et stompshow”, nemlig Kim Dahl, Tonny Fischer og Kai Stensgaard.

Koncerten henvender sig til børn fra 1.-3. klasse, 4. – 6. klasse & 7. – 10. klasse.

Stamp – et stompshow!

Musik spillet på skrot: spande, koste, affaldsposer, bilskærme, stegepander, nedløbsrør og meget mere.

Det er hvad Stamps stomp show byder på!

Stomp er en kombination af show, rytmer og skøre påfund. Til koncerten med Stamp kan publikum opleve er stompshow, hvor energien, rytmen og dansen får lov at udfolde sig for fuld kraft. Stomp er blevet enormt populært og indgår dagligt som et led i musikundervisninger på mange skoler. Med vore show kan der hentes inspiration til mange undervisningstimer. Til denne koncert vil lyde fra hverdagen forvandle sig til et energifyldt show, som river alt og alle med.Stomp er en af de første stompgrupper i DK og vi har turneret i Danmark, Norge og Sverige de sidste 10 år og har stor erfaring med børn i alle aldre (og voksne). Vi spiller på koste, spande, affaldsposer, kosteskafter, rør, bilskærm, stegepander, gryder og endda os selv. Vi hedder stamp, altså ikke noget med frimærker, men det man gør med foden.