Skolekoncert med Bodypercussion

Musik spillet på kroppen!
Det er hvad Bodypercussion´s nye skolekoncert byder på.

Bodypercussion er en ny slags stomp, men i stedet for at bruge ”skøre” percussioninstrumenter, bruger man kroppen som percussion. Kombinationen af disse lyde kan få en krop til at lyde som et helt trommesæt!
Lydene frembringes på forskellig måde, dybe lyde kan laves ved at slå på brystkassen, høje lyde ved at knipse med fingrene, lårene og knæene har forskellige lyde, en hul klang fås fra kinder og isse, man kan gnide hænderne mod hinanden og lave lyde med munden. Eller skøre indslag med velcro-luk, lynlås, human beatbox, beklædning … ja alle lyde fra kroppen – og selvfølgelig får børnene også lejlighed til at prøve bodypercussion under koncerten.
Vores show forstærkes ved hjælp af forskellige typer mikrofoner , så selv de mindste kropslyde når helt ned bagest i salen. Showet et opbygget på en meget underholdende måde af folkene bag det populære ”Stamp – et stompshow”, nemlig Kim Dahl, Tonny Fischer og Kai Stensgaard.

Koncerten henvender sig til børn fra 1.-3. klasse, 4. – 6. klasse & 7. – 10. klasse.